CVR: 25 23 25 93

Små job med mening 

v/FOKUS Folkeoplysning

  • LinkedIn
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
  • White Google+ Icon

hvorfor 'små job med mening'?

I alle virksomheder findes forskellige småopgaver, som enten ikke bliver løst eller fylder langt nede på en allerede travl medarbejders to-do-liste. Selv om det ikke er store opgaver, tager de tid. Tid, som kunne være brugt på vigtigere opgaver.

De små opgaver, som fylder hos jer, kan være et job for andre. For der er desværre mange på kanten af arbejdsmarkedet, som leder efter et job. Et lille job. Få timer. En ny chance. Det er netop tanken bag ’små job med mening’ – en ny mulighed for virksomheder, der vil tage socialt ansvar og samtidig få løst helt konkrete arbejdsopgaver få timer om ugen.

Vi ønsker at ændre tanken om, at et job kun kan være på 37 timer. Et job kan også være 5-10 timer og samtidig skabe værdi for både virksomhed og den ansatte.

 

Hvorfor små job giver mening for virksomheden 

’Små job med mening’ har vist sig at være anvendelig i forhold til mange af de udfordringer, som virksomhederne står overfor. Det kan være udfordringer på headcount, aflastning af eksisterende medarbejdere mm. I ’små job med mening’ støtter virksomhederne op med anvendelse af ressourcer med social ansvar.

Værdien for virksomheden:

  • I får løst småopgaver og frigør ressourcer hos de øvrige medarbejdere

  • I kan få opgaverne løst, selv om der ikke er nok arbejde til en fuldtidsstilling

  • I kan købe arbejdskraften via et bureau og behøver ikke selv at ansætte

  • Lønnen følger den gældende overenskomst for virksomheden/branchen og er på den måde ikke konkurrenceforvridende

  • Fordi timeantallet ligger på 5-10 timer, er støtteopgaven ift. den ansatte overskuelig

  • I øger oplevelsen af meningsfuldhed på arbejdspladsen, fordi det giver mening og arbejdsglæde at få lov at hjælpe

  • I tager socialt ansvar og kan vælge at bruge det i jeres virksomhedsprofilering