top of page
  • Forfatters billedeAdmin

Et lys i corona-mørket

- Fire nye jobaftaler i årets første uge


Trods en svær tid for mange aalborgensiske virksomheder, er der lys at spore ved årets begyndelse. Vi har landet fire nye jobaftaler ved indgangen til år 2021. Flere er på vej. Mød en af de nye kandidater i job: Marc. Desuden opruster vi teamet med en ny medarbejder. Kender du det perfekte match?


- Kort sagt: Her møder du opløftende historier fra hverdagens gang i JobFOKUS. Rigtig god læselyst!


Fire nye jobaftaler i første uge af januar

Hver måned gennemgår vi i JobFOKUS, hvor mange kandidater vi har fået ansat i ordinære timer gennem Små Job Med Mening. Succeskriteriet er, at mindst 40% af de aktive kandidater, der indgår i tilbuddet, opnår ansættelse indenfor rekrutteringsperioden. I vores status for december var tallet 39 kandidater i lønnede jobs, og vi lå dermed 6% over målet. Fire nye jobaftaler er allerede landet i de første spæde dage af det nye år, 2021, og succeskurven for Små Job Med Mening er stadig opadgående, trods en på alle måder svær pandemitid. Mest glædeligt er det for vores kandidater, som får et meningsfuldt job.


Et "rygmærke" kan pludselig få stor betydning, når man bliver en del af et arbejdsfællesskab.


Mød kandidaterne bag tallene

En af de kandidater, der kan glæde sig over et job, er Marc. Han er begyndt på fuldtid i klargøringsværkstedet hos Semler Biler. Han har forberedt sig på sin nye jobtilværelse med en bestået køreprøve. Marc er ikke den første kandidat fra Små Job Med Mening hos Semler Biler. De har allerede glæde af vores kandidat, Emil, der hjælper på lageret med levering af reservedele til værksteder i byen. For Nils Rodh, der er filialchef hos Semler, giver det mening at rekruttere ekstra hænder gennem Små Job Med Mening: "Det giver ofte bedst mening, at de opgaver, der måske kun tager 2 timer om dagen, håndteres af én person. Så får du ejerskab på dem, og de bliver ikke nedprioriteret i en travl hverdag. Derudover kan jeg mærke, at det betyder noget for vores medarbejdere, at vi er med til at gøre en så stor forskel for mennesker, der måske er kommet lidt langt væk fra det arbejdsliv, vi kender. Vi ved jo godt alle sammen, hvor meget et arbejde kan betyde for livskvalitet," fortæller Nils Rodh. Også hos HMK Bilcon kan de idag byde velkommen til vores kandidat, Helle, som starter i et rengøringsjob 2 x 2 timer om ugen, mens Henrik starter i et småjob hos Nordelectro på mandag. I skrivende stund er vi i dialog med en virksomhed om startdato for den fjerde kandidat og flere andre jobaftaler er på vej. Vi ønsker tillykke til kandidater og virksomheder og takker for samarbejdet.


Måske kender du en job - og rekrutteringskonsulent, der vil være det perfekte match for os?


JobFOKUS opruster teamet

Med al den jobaktvitet glæder vi os til at kunne byde velkommen til en ny job - og rekrutteringskonsulent i vores team, når vi finder det rigtige match, og det har vi jo, sagt i al beskedenhed, en del erfaring med. Er du en netværker med gehør for virksomheders behov, og kan du skabe banebrydende jobresultater for både virksomheder og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet? Så er du måske den job - og rekrutteringskonsulent, vi søger til vores team i JobFOKUS. Læs hele stillingsopslaget her


Har du uløste opgaver i din virksomhed? Vil du gøre en forskel for et menneske på kanten af arbjedsmarkedet?


Lyder det som en lettelse at undgå tungt papirarbejde og få din næste medarbejder på faktura i alt fra 1 til +10 timer om ugen? Eller ønsker du at få socialt ansvar ind i din virksomheds DNA?


Vejene til Små Job Med Mening kan være mange for både virksomhed og kandidat. I JobFOKUS sørger vi for det gode match, så I begge kommer godt fra start. Kontakt os her.


/Julie Keldorff 13.01.21

27 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page