Det gode samarbejde kommer i mange størrelser og former. I dette nyhedsbrev får du indblik i de mange forskellige konstellationer vi arbejder i i Små Job Med Mening
Det gode samarbejde
Vi værdsætter det gode samarbejde, hvor vi er fælles om at få mennesker ud i ordinær beskæftigelse. Nedenfor ses Chris, der er gået fra at arbejde 2 timer om ugen til nu at arbejde 8-10 timer om ugen. Chris har længe været udfordret med svær angst, men havearbejde har Chris brugt i hans svære perioder. Derfor gav det mening at kombinere hans fritidsinteresse med lønnede beskæftigelse. Arbejdsgiver havde opgaverne og har derudover skabt nogle faste rammer for Chris, som gør han trives i jobbet som haveservice- og lagermedarbejder. Rådgiver er nu på sagen i forhold til om det giver mening med fleksjob. Vi er med på sidelinjen og værdsætter den gode dialog og proaktive løsninger vi i samarbejde finder frem til. Chris stråler og arbejdsgiver er yderst tilfredse – det giver mening.
Måltid med mening
Sammen med Business Aalborg gentager vi succesen og inviterer virksomheder til et godt måltid mad i KAFFeFAIR. Vi lover at du kommer hjem med inspiration og hjælp til virksomhedens rekruttering. Og så giver det mening for alle. Næste gang er torsdag d. 25. november. Det foregår i KAFFeFAIR på Strandvejen.
Spar Nord Fonden støtter
Små Job Med Mening har modtaget en donation på 511.000 kr. fra Spar Nord Fonden. Den skal bruges til jobskabelse hos idrætsforeninger. Det er en hjælp til at foreningerne kan ansætte ledige i småjobs, og få løst praktiske opgaver. Det kan være alt fra tøjvask til at holde grønne områder eller passe idrætsklubbens salg af mad og drikke. Hen over efteråret vil foreningerne blive inviteret til et særligt ”Morgenmad med mening” hvor de kan få inspiration til socialt engagement, kombineret med konkret hjælp til foreningsdriften.
Henvis til Små Job Med Mening
og gør en ledig glad
Sandsynligheden for at man som ledig aktivitetsparat opnår lønnet beskæftigelse er meget stor. Det seneste kvartal er der kun henvist 15 ledige til Små Job Med Mening. Men samme periode er det lykkedes at rekruttere 10 ledige til lønnet beskæftigelse. Det gennemsnitlige timeantal er på 15,8 time om ugen, men vi har eksempler på 2 timer om ugen og op til 37 timer. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, og ud fra det laver vi det gode match med en arbejdsgiver, som har brug for hjælp til nogle opgaver.
Bjørn Salling | Små Job Med Mening | september 2022
Commentaires